Faglige forbehold for diamantentreprenørarbejde

1. Arbejdet kan ikke standses af bygherren pga. vejrforholdene, så længe entreprenøren overenskomstmæssigt er forpligtet til at fortsætte dette.

2. Afsætning og opmærkning påhviler bygherren. Bygherren skal undersøge og sikre, at der ikke er kabler, rørinstallationer m.v. på bore/skære stedet. Nærliggende kabler, rørinstallationer m.v. skal af sikkerhedsmæssige grunde være afbrudt, mens arbejdet pågår.

3. Hvis ikke andet er oplyst i udbudsmaterialet er tilstøbning, tilmuring m.v. ikke medregnet. Reparation af huller m.v. efter fastgørelse af materiel er ikke medregnet i tilbuddet. Hvis der i entreprisen indgår at bygherre skal levere stillads, skal der være lovliggjorte adgangsveje  (indvendige trapper).

4. Tilbudsgiver er uden ansvar for:

  • a. Vandskade opstået ved at vand fra bore-/skærearbejdet finder sted gennem hulrum, nedlagte eller uoplyste installationer eller lign. i væg eller  etageadskillelse, hvor igennem bore-/skærearbejdet sker.
  • b. Misfarvning af bygningsdele m.v. p.g.a. bore-/skæreslam. Det er bygherres pligt at sikre afpropning, hvorfor tilbudsgiver ikke kan gøres ansvarlig for følgeskader.
  • c. Overskæring af kabler, rørinstallationer m.v. — og disse skal i øvrigt af sikkerhedsmæssige grunde være afbrudt, mens arbejdet pågår. Endvidere er skade på ejers/lejers og 3. mands ejendele, der forårsages i forbindelse med arbejdet, entreprenøren uvedkommende, og bygherre tilpligter at friholde entreprenøren for ethvert krav, der rejses mod entreprenøren i den anledning.
  • d. Hullernes hensigtsmæssige placering og konstruktionens efterfølgende stabilitet, idet bygherren er ansvarlig for forudgående at sikre sig statiske forhold er fuldt ud forsvarlige.
  • e. Tilbudsgiver påtager sig ingen økonomiske ansvar for tidsforlængelse af  entreprisen, som følge af materialernes beskaffenhed, driftstop af materiel  samt manglende leverance af sliddelene.
  • f. Der indledes reparation af huller i underlaget efter fastgørelse af materiel, som entreprenøren monterer i forbindelse med udførelse sit arbejde, er ikke medtaget i tilbuddet.

5. I tilbuddet er der ikke medtaget udtagning og bortfjernelse af klodser.

6. Der tages forbehold for ekstraudgifter som følge af:

  • a. Langsgående jern samt usædvanligt kraftig armering (over Ø 14 mm) samt betonkvalitet over 40 Mpascal, såfremt dette ikke er oplyst i udbudsmaterialet.
  • b. Spildtid eks. forårsaget af andre håndværkere, manglende afsætning, mangel på vand af elektricitet.
  • c. At arbejdet skal udføres i frostvejr.
  • d. Afdækning mod støvgener.
  • e. Vand og elektricitet skal forefindes max. 40 m fra arbejdsstedet.
  • f. Priserne er baseret på, at arbejdet kan foretages stående på gulvet, opstilling  af stillads o.l. beregnes særskilt.
  • g. Afdækning med plast o.l. beregnes særskilt.
  • h. Såfremt der grundet andre entreprenørers forhold opstår ventetid for jeres arbejde, skal ventetiden betales udover tilbudssummen, idet ventetid ikke er medregnet i tilbuddet.
  • i. Arbejdssted skal være op ryddet og klargjort.
  • j. Tilbuddet er givet ud fra bygherres oplysninger om størrelse, dimensioner og mængder.
  • k. Ved bortkørsel af opsuget bore-/skæreslam fra byggeplads. Er dette ikke indregnet i tilbuddet, vil det blive faktureret separat.